Hvem fortjener Alle Børn Cykler Prisen 2023?
Kender du en cykelglad lærer, der fortjener et skulderklap, fordi læreren forstår at bære cykelglæden videre til sine elever?
Cyklistforbundet inviterer hvert år skoler, kolleger og forældre til at nominere lærere til Alle Børn Cykler Prisen, som uddeles af Cyklistforbundet og Alle Børn Cykler Alliancen for at hylde de mange lærere, der får deres elever op på cyklen.
Prisen går til en lærer, der bakker stærkt op om, at eleverne skal cykle. Det kan fx være ved kontinuerligt at opfordre sin elever til at cykle til skole og i fritiden, være en rollemodel og selv cykle meget, bruge cyklen meget aktivt i undervisningen, have hjulpet bestemte elever i gang med at cykle, have skubbet til sine kolleger, så de er kommet i gang med at bruge cyklen mere på skolen etc.